Forsiden < Månedens Landstad og Blix: Februar 2019

Månedens Landstad og Blix: Februar 2019

Foto: Kristianne Marøy

Månedens Landstad, februar 2019: Vor Gud han er saa fast en Borg

I 1852 påtok M.B. Landstad seg oppdraget med å redigere den første norske kirkesalmeboka. I 1855 utga han som et første prøvehefte en gjendiktning av Martin Luthers aandelige Sange, oversatte og med Anmærkninger ledsagede. Luthers salme «Vor Gud han er saa fast en Borg» får her stå som prøve på Landstads første forsøk på Luther-gjendiktning.

Landstad bearbeidet sine Luther-gjendiktninger flere ganger. I 1859 utga han sammen med L.M. Lindeman Luthersalmene med melodier. Landstad hadde bearbeidet noen av salmene allerede her. I Kirkesalmebog – et Udkast fra 1861 hadde han igjen gjennomgått tekstene. Enkelte endringer fant også sted mellom Udkastet i 1861 og den ferdige Kirkesalmebog i 1870. Nedenfor sammenstilles Landstads gjendiktning fra 1855 vers for vers med den versjonen som kom inn i Kirkesalmebog i 1870.

Salmen er nummer 266 i Landstads Kirkesalmebog (1870, autorisert oktober 1869), som første salme til første søndag i faste.

Salmen er nå nummer 108 i Norsk Salmebok (2013). Den er første salme til fastetiden.

XVI.
Den 46de Davids Salme.

1855:

1. Vor Gud han er saa fast en Borg,
han er vort Skjold og Værge,
han hjælper os i al vor Sorg
og flytter for os Bjærge*) .
Den gamle Fjende nu
sig reiser harm i Hug;
hans Rustning først og sidst
er Ondskab, Løgn og List.
Paa Jord er ei hans Lige.

Kirkesalmebog 1870:

[1] Vor Gud han er saa fast en Borg,
Han er vort Skjold og Værge,
Han hjælper os af Nød og Sorg,
Og veed os vel at berge.
Vor gamle Fiende haard
Til Strid imod os staar,
Stor Magt og arge List
Han bruger mod os vist,
Paa Jord er ei hans Lige.

1855:

2. Vor Magt ei hjelper os et Grand,
vi Dødsens var og daaret**) ;
men for os gaar den rette Mand,
som Gud har selv udkaaret;
den Rette sandt og vist,
han heder Jesus Krist;
han er den sande Gud,
han holder Kampen ud,
sin Vold han veed at værge.

Kirkesalmebog 1870:

2. Vor egen Magt er intet værd,
Vi vare snart nedhugne,
Men En gaar frem i denne Ferd,
For ham maa al Ting bugne.
Vil du hans Navn faa vidst?
Han heder Jesus Krist,
Den Høvding for Guds Hær,
I ham kun Frelse er,
Han Marken skal beholde.

1855:

3. Var Verden end af Djævle fuld,
som vilde os opsluge,
vi frygte ei, skjønt Støv og Muld,
den Magt og List, de bruge.
Den lede Satans Værk,
om arg han er og stærk,
ei skader os et Haar,
han dømt og bunden gaar,
et Gudsord kan ham fælde.

Kirkesalmebog 1870:

3. Om Verden fuld af Djævle var,
Der vilde os opsluge,
Vi frygte ei, vi med os har
Den Mand, som den kan true;
Er Verdens Fyrste vred,
Og vil os støde ned,
Han ingen Ting formaar,
Fordi alt dømt han gaar,
Et Guds Ord kan ham binde.

1855:

4. Og Ordet skal de lade staa
og dertil Utak have,
thi Gud vil selv frem med os gaa
alt med sin Aand og Gave.
Og tog de end vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv –
lad fare hen, lad gaa!
de ingen Vinding faa,
Guds Rige vi beholde.

Kirkesalmebog 1870:

4. Det Ord de skal vel lade staa,
Og Utak dertil have,
Thi Gud han vil selv med os gaa
Alt med sin Aand og Gave;
Og tage de vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv,
Lad fare hen, lad gaa!
De kan ei mer faa,
Guds Rige vi beholde.

Noter 1855:

*) Eller: Han hjelper os af al den Sorg / og Nød, som vil os herje.

**) Eller: Vor sag var brat forloret.

Månedens Blix, februar 2019: Jesus, lyft ditt ljose merke

Salmen er nummer 51. i Nokre Salmar, 4de aukade Utgaava, og er diktet med utgangspunkt i evangelieteksten på 3. søndag i faste, Luk 11, 14-28. I følge Nytt norsk salmeleksikon ble den først trykt i Birger Hall: Kirkeklokken, 1890. (NNS, II:341). I følge Anders Aschims oversikt ble salmen først trykt i Nordmannen, 6.3.1890 med tittelen «Jesus driv ut Djevelen» (Aschim 2008:556).

I Norsk Salmebok (2013) er den nummer 115. Salmen har der tre vers, nr. 1, 4 og 6 av originalen.

Tone 140: Vær nu glad og vel tilmode.

[1] Jesus, lyft ditt ljose Merke,
Du, som Myrkret yvervann!
Syn, at enn du er den Sterke,
Som mot Satan sigra kann!
Um han kjem i Engleham,
Fer med Lygn og Løynraad fram,
Um med Vald han vil oss herja,
Du, den Sterke, kann oss verja!

[2] Vel han kann med Vantru blinda
Syndaren paa Syn og Vit,
Øyrat teppa, Tunga binda,
So han dauv og maallaus sit:
So han ikkje skoda kann
Ljoset, som i Kristus rann,
Ikkje høyra, ikkje mæla
Um hans Naade og hans Sæla.

[3] Men naar so den Sterke syner
All si myrke Magt paa Jord,
Kjem den Sterkare og tyner
Honom med sitt Veldes Ord.
Jesus Krist, vaar Frelsarmann,
Du hans Fangar fria kann,
Maallaus Munn kann giva Mæle,
Syndarar kann gjera sæle!

[4] Me, som i vaar synd var selde,
Ved din Siger Fridom vann.
Me, som laag i Myrkers Velde,
Me no Ljoset skoda kann,
Som ifraa di Aasyn klaart
Straalar inn i Hjartat vaart, —
Kann med løyste Tungor tala,
Ved ditt Ord all Hugsott svala.

[5] Jesus, lær oss vel aa vaka,
Mot den Vonde væpnad staa!
Den, som fekk din Naade smaka
Og so atter fell ifraa,
I hans Vald daa er han visst,
Illa fyrst, men verre sidst:
Vonde Andar, sjaufald verre,
I hans Hjarta daa er Herre.

[6] Sæl er den velsignad Moder,
Som deg under Hjarta bar!
Ja, og sæl den minste Broder,
Som deg tru til Enden var!
Kvar, som Ordet gjøyma vil
Og i Tru deg høyra til,
Han er løyst fraa Myrkers Velde:
Du, den Sterke, Myrkret felde.

Litteratur:

Aschim, Anders: Ein betre vår eingong. Elias Blix: biografi. Samlaget, Oslo 2008

Blix, Elias: Nokre Salmar, 4de aukade Utgaava, Forlagt av det norske Samlaget, Kristiania 1891

Landstad, M. B.: Martin Luthers aandelige Sange, oversatte og med Anmærkninger ledsagede, W. C. Fabritius, Kristiania 1855

Landstad, M. B. og Ludv. M. Lindeman: Martin Luthers aandelige Sange oversatte og paa ny omarbeidede samt 25 Salmer fra det 16de og 17de Aarhundrede ordnede av M. B. Landstad. De hertil hørende oprindelige Melodier rytmisk fremstillede og 4stemmigt harmoniserede samt ledsagede med Anmærkninger af Ludv. M. Lindeman, W. C. Fabritius, Christiania 1859

Landstad, M.B.: Kirke-Salmebog. Et Udkast, W. C. Fabritius, Kristiania 1861

Landstad, M. B.: Kirkesalmebog, J. W. Cappelen, Kristiania 1870

Nytt norsk salmeleksikon, bind II, Tapir akademisk forlag, Trondheim 2012, s.341-344